Skjern kirkes indre

Glasmalerierne i koret fra 1917 af Axel Hou

 

Døbefonten er udført i romansk stil (menes at være ældre end kirken selv). Oprindelig stod den ved kirkens indgang, senere havde den sin plads foran alteret – inden for alterskranken. Ved udvidelsen i 1915 blev den flyttet ned midt i kirken. I 1989 fil den sin nuværende plads.Dåbsfadet er skænket af Skjern Sogns kvinder, dåbskanden af sognets beboere i taknemlighed for freden i 1945.
Fad og kande er tegnet af S. Fritz.

 

Altertavlen - fra slutningen af renæssancen og begyndelsen af barokken - er sandsynligvis udskåret af en stedlig kunsthåndværker. Hans figurer har et ubehjælpsomt præg med rent dekorativ funktion. De 4 kvindefigurer, såkaldt hermer, har ingen religiøs funktion. De 3 mindre figurer øverst oppe symboliserer: håbet (med ankeret og fuglen), retfærdigheden (med skålvægten og sværdet) og troen (med korset og bogen). Allerøverst ses pelikanen og fugl Føniks – symboler på Kristi død og opstandelse. På gesimsfremspringet står der 1623, der angiver tavlens alder.

Billedet i midterfelter er malet af Emil Lund (1855-1928). Billedet er en kopi af Carl Blochs maleri til Hørup kirke i Skåne 1875 med titlen: "Christus Consolator" den trøstende Kristus)

I sidefelterne var der oprindelig, udført med guld på blå bund, et bæger på en bog i det ene og et kors i det andet felt.

I topfelterne var der billeder, der forestillede Kristus, der hudflettedes og Kristi korsfæstelse fra slutning af 18. årh. Ved restaureringen i 1½915 indsattes træplader med de nuværende

indskrifter. Det fremgår af optegnelser, at Bloch-kopien kun midlertidigt blev sat i midterfeltet, hvor der tidligere har været et nadverbillede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Prædikestolen - ANNO 1627 LOD ERICK PEDERSEN I GANER DENNE PREDICKSTOEL OPSETTE PAA KIERCKENS BEKASTNING.

Over lydhimlen står der i hvert hjørne en lille buttet barneskikkelse – den ene holder en basun (et dommedagssymbol) den anden en palmegren (et sejrstegn).

På nedhængene under lydhimlens forkanter er der en ørn, en løve, en hund og en abe. Arbejdet er præget af østjysk billedskærerarbejde. ’Raab høyt, spar ikke; Opløfft din Røst som en Basune og kundgiør mit folck deris offuertredelse og iacobs huss deris Synder. Esai 58.’, står der.

Felterne illustrerer hovedscener i Nye Testamente. Neden under er de 4 evangelister afbildet. Over felterne står: ’O! at du vilde merke mine bud! Saa skulde din Fred bliffue ligesom en Vandflod, og din Retviished ligsom havsens Bølger. Esai 48’.

Det smukke opgangspanel med sine oprindelige farver og malede ornamenter er ét af de fineste værker i sin art og stil her i landet.

Øverst står der: ’Kende dig Selff ’ på græsk, latin og dansk. Nederst: ’Hjelp Mig, Guds Søn’.

 

Orglet er fra 1989, bygget af Marcussen & Søn med 27 stemmer. Det tidligere orgel var fra 1915 til 1940 placeret over syddøren, hvorefter det flyttedes til pulpituret i vest.

 

Krucifixet. Den ca. 1,5 m høje egetræsfigur er skåret i slutningen af 1400 tallet ved den katolske tids afslutning.Den kan være lavet på egnen, i så fald påvirket af den billedskærerstil, som stammer fra Lübeck.

 

Sølvkrucifikset ved korbuen har sin egen lille historie, idet det er givet som gave fra Københavnske menigheder i taknemlighed mod trofast hjælp fra Skjern til København Kirkesag. Pastor Fibiger har fortalt, hvordan det en aften ved ’det i Jylland traditionelle natte- og kaffesæde’ halvt i spøg var blevet foreslået ham, at københavnerne for en gangs skyld kunne hjælpe Skjernboerne, som nu havde fået deres egen kirkesag. Pastor Fibiger sagde, at deres sognepræst gerne måtte komme og prædike i Eliaskirken og få en gave med til Skjern, men senere skrev pastor Andersen, at det ønskede han ikke. Man var ikke i Skjern i nogen egentlig kirkenød og kunne godt selv bygge sin kirke; derimod ville en eller anden udstyrsgenstand være velkommen. Resultatet blev, at tretten københavnske menigheder gav bidrag til et sølvkrucifiks.

 

Stolegavlene. Når Chr. IV’s navnetræk står på herskabsstolene, skyldes det, at han ejede gården Lundenæs, som ligger i sognet. RFP er forkortelsen for kongens valgsprog = Regnum Firmat Pietas = fromhed styrker riget. Gavlene er fra 1642.

I koret står en gavlplanke med et våbenskjold med 3 roser, hængende foran en bispestav fra ca 1531. Det kan have tilhørt ribebispen Ivar Munk d. 1539.

 

Pulpituret er fra 1640-50 med de 12 apostle. Kun de 8 felter er oprindelige. De nye billeder er fra 1942.