Onsdag den 5. april 2017 var de fleste konfirmander fra Skjern Provsti på Nr. Vosborg for at deltage i rollespillet "Luthers Nøgle". De blev udklædt som pilgrimme og skulle ud på en rejse tilbage til Danmark anno 1536. Her mødte de katolske biskopper og præster, pestramte mennesker, afladshandlende men også præster, der var påvirket af den lutherske lære. Pilgrimmene blev mødt af forskellige dilemmaer, som de skulle tage stilling til, og de skulle indhente viden om den lutherske lære, medens de søgte efter Luthers Nøgle.
Billedkavalkade fra denne fantastiske dag kan ses på forsiden under "Galleri".